Hvem er jeg?
Mit navn er Maibrith. Jeg valgte at starte Vuf i balance op i august 2019 i Aalborg med henblik på at kunne gøre en forskel for en masse hunde og deres ejere. I august 2020 flyttede jeg tilbage til Randers, hvor al træning nu foregår på Platanvænget 3, 8990 Fårup. Dette sted har en særlig plads i mit hjerte, da det var her jeg først blev inspireret til at skulle være hundetræner. Mens ejeren af stedet holder pause fra erhvervet har jeg fået den store ære at leje pladsen.
I 2016 begyndte jeg min oplæring som hundetræner hos Hundetræning Fårup hos Gry Høgh. Jeg begyndte ret hurtigt at få egne hold inden for hundefitness samt agility, efter en masse selvstuderen. I januar 2018 blev jeg samtidig føl/hjælpetræner hos Randers agility forening, hvor jeg lige nu er træner og har pre-agility samt hvalpehold. Siden da har jeg deltaget i flere uddannelser og kurser, og med stor nysgerrighed suget al info til mig fra online foredrag, webinarer, workshops, podcasts mv. primært med fokus på adfærd.
Mine hunde gennem tiden:
Min første hund var en cavalier king charles spaniel, som jeg fik, da den var 7 år gammel. Han var en stille og rolig og velfungerende hund som glædeligt trænede tricks og kom med rundt overalt.
Herefter fik jeg min første egen hvalp, en staffordshire bull terrier. Han lærte mig ufatteligt meget om hundetræning, da han havde en voldsom træningsglæde og jeg derfor også trænede rigtig meget med ham. Vi dyrkede agility, rally og nosework på konkurrenceplan og deruodver tricks, hundefitness, væddeløb osv.
Da han blev et år gammel, fik han lige pludselig problemer med andre hanhunde og begyndte og gøre udfald mod disse. Hundetræning Fårup hjalp her til, hvordan man kunne takle det gennem det daværende BAT 1.0. Efter et halvt års intensiv træning var hans adfærd ændret og han kunne passere andre hunde uden problemer. Det er også herigennem, at jeg er blevet inspireret til at tage uddannelse som BAT 2.0 instruktør som jeg i oktober gennemførte og som jeg er overbevist om kunne have gjort en endnu større forskel for min hund. Han døde desværre på tragisk vis i en alder på kun 2,5 år.
Jeg fik herefter endnu en staffordshire bull terrier ved navn Ragnar født i februar 2019. Vi træner primært agility, da han er en hund der ikke kan rumme så voldsomt mange ting.
Ragnar har på mange måder været en nem hvalp, men er blevet noget sværere som teenager (stik modsat min gamle hund Tarzan). Det har været en stor udfordring at få ham til at lære og gå pænt, da der gang på gang har været et hormonspring der har sat alt træning tilbage til starten. Men alt i alt er han også en træningsglad hund der nok skal ende med at blive dygtig til agility og hvad vi ellers finder på.
Ragnar har altid været lidt forsigtig overfor mennesker med særlig skræmmende fremtoning, samt andre hunde. Derudover er han meget beskyttende overfor mig hvilket gør, at gøen i hjemmet også har været en udfordring vi har arbejdet på. Hans fremtoning har altid været meget legende og fjollet omkring andre hunde, men på stor afstand af andre hunde, har det været tydeligt at han ikke har brudt sig om situationen.
Jeg har derfor været så heldig selv, at have arbejdet med både den åbenlyse såkaldte aggression samt den mere skjulte usikkerhed.
Vores træningsfilosofi:
Vi underviser i bløde træningsmetoder som altid foregår positivt og med belønning frem for straf. Brug af straf, korrektion osv. kan nemt blive en magtkamp mellem hund og fører og dette tror jeg IKKE skaber en glad, tilpas men samtidig lydhør hund. Derudover er det meget sjovere at hunden gør hvad man beder den om, fordi den har lyst til det. Man kan træne sig ud af de fleste problemer og denne metode virker ikke mindst bedre og mere sikkert, men det er ofte hurtigere i længden (netop fordi det er en mere sikker løsning).
Hundetræning skal være sjovt og til dette bruger jeg lege, tricks og øvelser der generelt vil øge hundens træningsglæde. Hunden skal ikke bare lære at sitte, at dække, at gå pænt osv. Den skal lære at det er sjovt at træne og derefter kan man egentligt lære sin hund alt.