Enetimer

Fungerer din hund ikke så godt med holdtræning? Vil du gerne lære mig og mine træningsmetoder bedre at kende før du tilmelder dig et hold? Har din hund adfærdsmæssige problemer (fx. angst, nervøsitet, agression eller lign.)? Vil du gerne have fuld fokus på dig og din hund? Passer holdtiderne ikke helt ind i din hverdag eller er der helt andre grunde? 

Uanset hvad din grund skulle være, tager jeg glædeligt imod dig og din hund til enetimer. En enetime vil kunne handle om lige det du ønsker, om det så er adfærdsmæssige problemer, rådgivning eller almindelig træning. 

Det skal gøres klart, at jeg ikke har nogen specifik uddannelse som adfærdsbehandler endnu. Indtil videre har jeg kun enkeltstående kurser, foredrag mv. Jeg forbeholder mig derfor ret til at henvise jer videre til specialister hvis jeg vurderer, at det er uden for mine kompetencer. Det er nemlig vigtigt for mig, ikke at rådgive om noget jeg ikke har store nok kompetencer indenfor. 


BAT (Behavior Adjustment Training)

BAT står for Behavior Adjustment Training og er grundlagt af en af USA's førende hundetrænere, Grisha Steward. BAT er adfærdsregulerende træning, særligt tiltænkt hunde med udfordringer som angst, aggression eller frustration overfor hunde, mennesker, biler, cykler og lign. BAT kan dog også bruges forebyggende til fx hvalpe eller generelt usikre hunde. 

BAT er en metode der går ud på, at lære hunden hvordan de bedre kan takle de situationer, der får dem til at reagere på en, for os, uhensigtsmæssig måde. Det kan være ved fx at lære den udadreagerende hund, at den har en mulighed for at trække sig fra situationen i stedet for. I BAT lærer vi derfor ikke bare hunden at ignorere det den reagerer på, vi lærer i stedet hunden hvordan den faktisk selv kan takle det på bedre måder. Derfor arbejder BAT med at ændre den bagvedliggende grund og resultat kan derfor ende med, at hunden faktisk kan møde udfordringerne med selvsikkerhed, høflig adfærd og generelt på en god måde. 

Gennem BAT lærer du, at læse din hunds signaler. Du lærer at forstå hvorfor din hund gør hvad den gør og du lærer at hjælpe den på den bedste måde, når den har behov for hjælp. 

I BAT er det vigtigste næsten af holde træningen så stressfri som muligt. Derfor vil al træning også forgå med så stor afstand, at hunden er afstresset, tryg samt i en følelse af kontrol. Dette vil nemlig give hunden de bedste forudsætninger for at lære af situationen. 

Hvis du ønsker at vide mere kan du blandt andet se følgende video, og ellers er du altid velkommen til at kontakte mig




Enetimer koster  500 kr. + 2 kr. pr. km. kørsel fra Spurvevej 4, 8930 Randers

Enetimer varer omkring 1 time og involverer at jeg udarbejder behandlingsplan eller skriv over hvad vi har snakket om

                                                           © 2019 Vuf i balance | Alle rettigheder forbeholdes                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       CVR-nr. 40601643                                                                                                                                                                                              
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang