BAT - adfærdshold
Gør din hund af andre hunde, af mennesker eller noget helt andet? Har du en fornemmelse af at din hund er aggressiv mod andre, nervøs/bange eller angst for andre eller at den bare gerne vil lege? Så har jeg måske en løsning for dig.
På BAT holdet, arbejder vi med de problemstillinger i har. Uanset hvad grunden skulle være til at din hund gør udfald kan metoderne på holdet bruges. Hvis det alligevel ikke skulle være passende for din hund og de problemer i har, finder jeg en anden løsning for jer ellers får i jeres penge igen.
Holdet foregår på en anden måde end den typiske hundetræning. Der vil kun være 3 hunde på hvert hold og hundene er ikke alle sammen ude på samme tid. Træningen foregår på en sikker måde, hvor fokus er på at holde det så stressfrit som muligt og holde hund og ejer tryg.
Første træning indebærer primært teori. Her lærer vi teknikkerne og lærer hvad BAT er. Derefter vil træningen foregå på den måde at vi højest har to hunde ude af bilerne af gangen. Den ene kan fx fungere som trigger (altså det den anden hund har et problem med) og den anden hund går med mig og resten af holdet og træner på den afstand hunden kan være på. På denne måde skiftes hundene mens resten ser på, og lærer en masse på denne måde. Det kan dog afvige alt efter hundene på holdet og de udfordringer de har.
Læs mere om BAT nedenfor eller kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål.
Hvad er BAT
BAT står for Behavior Adjustment Training og er grundlagt af en af USA's førende hundetrænere, Grisha Steward. BAT er adfærdsregulerende træning, særligt tiltænkt hunde med udfordringer som angst, aggression eller frustration overfor hunde, mennesker, biler, cykler og lign. BAT kan dog også bruges forebyggende til fx hvalpe eller generelt usikre hunde.
BAT er en metode der går ud på, at lære hunden hvordan de bedre kan takle de situationer, der får dem til at reagere på en, for os, uhensigtsmæssig måde. Det kan være ved fx at lære den udadreagerende hund, at den har en mulighed for at trække sig fra situationen i stedet for. I BAT lærer vi derfor ikke bare hunden at ignorere det den reagerer på, vi lærer i stedet hunden hvordan den faktisk selv kan takle det på bedre måder. Derfor arbejder BAT med at ændre den bagvedliggende grund og resultat kan derfor ende med, at hunden faktisk kan møde udfordringerne med selvsikkerhed, høflig adfærd og generelt på en god måde.
Gennem BAT lærer du, at læse din hunds signaler. Du lærer at forstå hvorfor din hund gør hvad den gør og du lærer at hjælpe den på den bedste måde, når den har behov for hjælp.
I BAT er det vigtigste næsten af holde træningen så stressfri som muligt. Derfor vil al træning også forgå med så stor afstand, at hunden er afstresset, tryg samt i en følelse af kontrol. Dette vil nemlig give hunden de bedste forudsætninger for at lære af situationen.
Hvis du ønsker at vide mere kan du blandt andet se følgende video, og ellers er du altid velkommen til at kontakte mig